​Ungdom - nyheder

​Ny Ungdomskunsulent

Christian Jørgensen er ny ungdomskonsulent for fodboldafdelingen læs mere om Christian og hvad han i samarbejde med klubben vil fokusere på nedenunder.

Ungdomskonsulent til fodboldafdelingen

Jeg hedder Christian, og her til foråret er jeg blevet tilknyttet fodboldafdelingen, hvor jeg vil arbejde aktivt med at løfte klubbens fodboldafdeling. På sigt skal Allested UI have et fodboldhold tilmeldt i alle ungdomsrækkerne. Jeg tror på, at vi i fællesskab kan løfte opgaven, så banerne i fremtiden vil emme af liv, glade børn, og en masse fodbold.

Til dagligt studerer jeg Idræt og Sundhed i Odense, og det bliver jeg ved med to år endnu. Jeg har tidligere været beskæftiget som fodboldtræner i mange sammenhænge, men er ikke tilknyttet nogen fast klub på nuværende tidspunkt. Senest har jeg været tilknyttet FC Fyn og B1913. Derfor er jeg rigtig glad for, at jeg kan få stillet lidt af min fodbold-lyst i Allested UI.

Vi har lige nu fokus på de helt små årgange, hvor vi i forvejen har et enormt velfungerende hold tilmeldt. I fællesskab med skole og SFO afholder vi i maj måned FodboldSjov for børn fra 0. – 3. klasse, og det er en fornøjelse at opleve børnene suse rundt med bolden ved fødderne. Vi har desuden et større SFO-arrangement, Ud af Pomfritten, den 12. juni. Vi håber, at vi til næste sæson kan starte endnu et velfungerende børnehold, så der kommer endnu mere fodbold på banerne.

Hvis I har spørgsmål, idéer eller er nysgerrige kan er i mere end velkommen til at kontakte mig.

​Kærlig hilsen

Christian

christian.roej@gmail.com / 30 26 03 76​

Find os​

Allested Ungdoms & Idrætsforening
Skolevej 1B
5672 Broby
Tlf.: 6269 1505
CVR: 29280231
gunner.hansen@privat.dk

Kontakt

Adresse

Allested Ungdoms & Idrætsforening

Skolevej 1b

5672 Broby

CVR: 29280231